Israelitternes vigtigste højtidsdag, også kaldet yom kippur (fra hebraisk jom hakkippurim, “tildækningernes dag”). Den blev holdt den 10. etanim, og det var den eneste dag i løbet af året hvor ypperstepræsten gik ind i Det Allerhelligste i telthelligdommen og senere i templet. Dér frembar han blodet fra ofrene for sine egne synder, de andre levitters synder og folkets synder. Der blev afholdt et helligt stævne og holdt faste. Det var også en sabbat, en dag hvor man ikke udførte almindeligt arbejde. – 3Mo 23:27, 28.