Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Koptiske oversættelser

Koptiske oversættelser

I det tredje århundrede var der forskellige oversættere der uafhængigt af hinanden oversatte dele af De Hebraiske Skrifter og De Kristne Græske Skrifter til koptisk. Dette sprog blev talt i oldtidens Egypten, og alfabetet var hovedsageligt afledt af det græske. Der findes adskillige gamle bibelhåndskrifter på koptiske dialekter, deriblandt sahidisk og bohairisk.

De koptiske bibler blev oversat fra græsk, og i nogle tilfælde brugte man den græske Septuaginta. Det ser ud til at de fleste bibelbøger var tilgængelige på koptisk fra begyndelsen af det fjerde århundrede.

De ældste komplette koptiske udgaver der findes af Bibelen i dag, kan dateres til efter det 11. århundrede, mens eksemplarer af enkelte bibelbøger, eller dele af dem, kan dateres helt tilbage til det fjerde eller femte århundrede. De koptiske oversættelser, især de tidlige, er meget værdifulde fordi de er baseret på græske tekster der er ældre end mange af de græske håndskrifter vi har i dag. Oversættelserne kan være med til at give et indblik i de gamle tekster de er oversat fra. For eksempel gengiver nogle koptiske oversættelser Joh 1:1 på en måde der indikerer at Jesus, der omtales som “en gud”, ikke er den samme person som Den Almægtige Gud.