Et ord der kommer af det hebraiske ord for “en der er udtaget”, “en der er indviet”, “en der holder sig adskilt”. Der fandtes to slags nasiræere: Dem der meldte sig frivilligt, og dem der blev udpeget af Gud. En mand eller kvinde kunne aflægge et særligt løfte til Jehova om at leve som nasiræer i en bestemt periode. De der frivilligt aflagde løftet, var underlagt tre grundlæggende begrænsninger: De måtte ikke drikke alkohol eller spise noget som helst der stammede fra vinstokken, de måtte ikke klippe håret, og de måtte ikke røre ved et lig. De der blev udpeget af Gud til at være nasiræere, var det for livstid, og Jehova definerede hvilke krav der var til dem. – 4Mo 6:2-7; Dom 13:5.