Jesus forlader Jerusalem mandag eftermiddag og tager tilbage til Betania på Oliebjergets østlige skråning. Han overnatter sikkert hos sine venner Lazarus, Maria og Martha.

Nu er det blevet morgen den 11. nisan. Jesus er sammen med disciplene på vej tilbage til Jerusalem, hvor han vil tage hen i templet en sidste gang. Det er den sidste dag af hans tjeneste før han fejrer påsken, indstifter højtiden til minde om sin død og derefter kommer for retten og bliver henrettet.

På vej fra Betania til Jerusalem går de over Oliebjerget, og Peter får øje på træet som Jesus forbandede morgenen før. “Rabbi, se!” udbryder han. “Figentræet som du forbandede, er visnet.” – Markus 11:21.

Men hvorfor fik Jesus træet til at visne? Det får vi at vide i hans svar: “Det siger jeg jer: Hvis I har tro og ikke tvivler, kan I ikke alene gøre hvad jeg har gjort ved figentræet, men endda sige til dette bjerg: ‘Løft dig op og kast dig i havet’, og så vil det ske. Alt hvad I beder om i jeres bønner, vil I få når I har tro.” (Matthæus 21:21, 22) Han gentager dermed noget han har lært dem tidligere, nemlig at tro kan flytte bjerge. – Matthæus 17:20.

Så ved at få træet til at visne giver Jesus dem en praktisk lektion om hvor vigtigt det er at have tro på Gud. Han siger: “Alt det I beder om i jeres bønner – tro på at I har fået det, så vil I få det.” (Markus 11:24) Det er en meget vigtig lære for alle Jesus’ disciple! Men med tanke på de prøver apostlene snart vil komme ud for, er Jesus’ ord især vigtige for dem. Der er dog endnu en forbindelse mellem figentræet der visnede, og egenskaben tro.

Ligesom figentræet har Israels nation et bedragerisk udseende. Jøderne står i et pagtsforhold til Gud, og på overfladen ser det måske ud som om de holder Loven. Men nationen som et hele mangler tro og giver ingen gode frugter. De forkaster endda Guds egen Søn! Så ved at få figentræet til at visne viser Jesus hvad der vil ske med den ufrugtbare, troløse nation.

Kort efter går Jesus og disciplene ind i Jerusalem, og som han plejer, går han op til templet og begynder at undervise. De øverste præster og folkets ældste, der nok tænker på hvordan Jesus behandlede pengevekslerne dagen før, udfordrer ham: “Hvilken ret har du til at gøre det her? Eller hvem har givet dig lov til at gøre det her?” – Markus 11:28.

Jesus svarer: “Jeg vil spørge jer om en ting. Hvis I svarer mig, vil jeg fortælle jer hvilken ret jeg har til at gøre som jeg gør. Var Johannes’ dåb fra Gud eller fra mennesker? Svar mig.” Nu er det hans modstanderes tur til at blive udfordret. Præsterne og de ældste diskuterer indbyrdes hvad de skal sige: “Hvis vi svarer: ‘Fra Gud’, vil han sige: ‘Hvorfor troede I så ikke på ham?’ Men tør vi svare: ‘Fra mennesker’?” De ræsonnerer sådan fordi de er bange for folket, for alle mener at Johannes virkelig var en profet. – Markus 11:29-32.

Jesus’ modstandere kan ikke komme på et godt svar. Derfor siger de: “Vi ved det ikke.” Jesus siger til dem: “Så fortæller jeg heller ikke jer hvilken ret jeg har til at gøre som jeg gør.” – Markus 11:33.