Første Krønikebog 11:1-47

11  Alle israelitterne samlede sig hos David i Hebron+ og sagde: “Vi er dit eget kød og blod.*+  Førhen da Saul var konge, var det dig der ledte Israels felttog.*+ Jehova din Gud sagde til dig: ‘Du skal være hyrde for mit folk, Israel, og du skal være leder over mit folk, Israel.’”+  Nu da alle Israels ældste var kommet til kongen i Hebron, indgik David en aftale* med dem i Hebron foran Jehova. Derefter salvede de David til konge over Israel,+ sådan som Jehova havde sagt gennem Samuel.+  Senere drog David og hele Israel til Jerusalem, det vil sige Jebus, hvor jebusitterne+ boede.  Indbyggerne i Jebus sagde hånligt til David: “Her kommer du aldrig ind!”+ Alligevel indtog David klippeborgen Zion,+ som nu er Davidsbyen.+  David sagde: “Den første der angriber jebusitterne, vil blive høvding* og fyrste.” Joab,+ Serujas søn, gik først op, og han blev høvding.  Så bosatte David sig i klippeborgen. Det var derfor den blev kaldt Davidsbyen.  Han begyndte at bygge byen op hele vejen rundt, fra Volden* til områderne rundt om, og Joab satte resten af byen i stand.  David fik større og større magt,+ og Jehova, Hærstyrkers Gud, var med ham. 10  Dette er anførerne for Davids dygtige krigere, som sammen med hele Israel hjalp ham til at opnå kongemagten og gjorde ham til konge, sådan som Jehova havde lovet Israel.+ 11  Her er listen over Davids dygtige krigere: Jashobeam,+ søn af en hakmonit, anføreren for de tre.+ Engang svang han sit spyd og dræbte 300 mand.+ 12  Den næste var Eleazar,+ søn af akoitten+ Dodo. Han var også blandt de tre dygtige krigere. 13  Han var sammen med David ved Pas-Dammim,+ hvor filistrene havde samlet sig til kamp. Dér var en mark fyldt med byg, og folkene var flygtet for filistrene. 14  Men han stillede sig op midt på marken og forsvarede den og dræbte filistrene. På den måde sørgede Jehova for en stor sejr.*+ 15  Tre af de 30 anførere kom ned til klippen, til David i hulen ved Adullam,+ mens en hær af filistre havde slået lejr i Refaimdalen.*+ 16  David var på det tidspunkt på sit tilflugtssted, og filistrene havde en garnison i Betlehem. 17  David sagde længselsfuldt: “Bare jeg kunne få noget vand at drikke fra cisternen ved porten i Betlehem!”+ 18  Så trængte de tre ind i filistrenes lejr og trak vand op af cisternen ved porten i Betlehem og tog det med til David. Men David ville ikke drikke det. Han hældte det ud foran Jehova 19  og sagde: “Af respekt for min Gud kunne det ikke falde mig ind at gøre det! Skulle jeg drikke blodet af de mænd der satte deres liv på spil?+ For de satte deres liv på spil ved at hente det.” Derfor ville han ikke drikke det. Det var hvad hans tre dygtige krigere udrettede. 20  Abishaj,+ Joabs bror,+ blev anfører for tre andre. Han svang sit spyd og dræbte 300 mand, og han havde samme ry som de tre dygtige krigere.+ 21  Blandt de tre var han mere fremtrædende end de to andre, og han var deres anfører. Alligevel kom han ikke på højde med de første tre. 22  Benaja,+ Jojadas søn, var en modig mand* der udførte mange bedrifter i Kabseel.+ Han slog Ariels to sønner fra Moab ihjel, og en dag hvor det sneede, gik han ned i en cisterne og slog en løve ihjel.+ 23  Han slog også en usædvanligt stor egypter ihjel. Han var fem alen høj.*+ Selvom egypteren havde et spyd som en vævebom+ i hånden, gik han imod ham med en kæp, og han vristede spyddet ud af hånden på ham og dræbte ham med hans eget spyd.+ 24  Det udrettede Benaja, Jojadas søn, og han havde samme ry som de tre dygtige krigere. 25  Selvom han var mere anset end de tredive, kom han ikke på højde med de tre dygtige krigere.+ Alligevel satte David ham over sin livvagt. 26  De dygtige krigere i kampstyrkerne var Asael,+ Joabs bror; Elkanan, søn af Dodo fra Betlehem;+ 27  haroritten Shammot; pelonitten Heles; 28  Ira,+ søn af Ikkesh fra Tekoa; Abiezer+ fra Anatot; 29  hushatitten Sibbekaj;+ akoitten Ilaj; 30  Maharaj+ fra Netofa; Heled,+ søn af Baana fra Netofa; 31  Ittaj, søn af Ribaj fra benjaminitternes+ Gibea; Benaja fra Piraton; 32  Huraj fra Gaashs+ wadier;* Abiel fra Bet-ha-Araba; 33  Azmavet fra Bahurim; Eljakba fra Shaalbim; 34  gizonitten Hashems sønner; Jonatan, søn af hararitten Shage; 35  Akiam, søn af hararitten Sakar; Elifal, søn af Ur; 36  mekeratitten Hefer; pelonitten Akija; 37  Hesro fra Karmel; Naaraj, søn af Ezbaj; 38  Joel, Natans bror; Mibkar, søn af Hagri; 39  ammonitten Selek; beerotitten Nakraj, Serujas søn Joabs våbendrager; 40  jitritten Ira; jitritten Gareb; 41  hittitten Urias;+ Zabad, søn af Aklaj; 42  Adina, søn af rubenitten Shiza, et af rubenitternes overhoveder, og 30 mand med ham; 43  Hanan, søn af Maaka; mitnitten Joshafat; 44  Uzzija fra Ashtarot; Shama og Jeiel, Hotam fra Aroers sønner; 45  Jediael, Shimris søn, og hans bror tisitten Joha; 46  mahavitten Eliel; Jeribaj og Joshavja, Elnaams sønner; moabitten Jitma; 47  Eliel; Obed og Jaasiel fra Soba.

Fodnoter

Bogst.: “dine ben og dit kød”.
Bogst.: “førte Israel ud og hjem”.
Eller “pagt”.
Bogst.: “hoved; overhoved”.
Eller “Millo”. Et hebraisk udtryk der betyder “fyldningen”.
Eller “frelse”.
Eller “Refaimlavningen”.
Bogst.: “søn af en tapper mand”.
Han var ca. 2,23 m høj. Se Tillæg B14.

Studienoter

Medieindhold