Peters Første Brev 1:1-25

1  Fra Peter, en apostel+ for Jesus Kristus, til dem der er midlertidige indbyggere i denne verden og er spredt rundt om i Pontus, Galatien, Kappadokien,+ Asien og Bitynien, til dem der er udvalgt  efter Guds, Farens, forudviden,+ dem der er gjort hellige ved Guds ånd+ så de kan være lydige og blive bestænket med Jesus Kristus’ blod:+ Jeg beder om at Gud må give jer mere og mere af sin ufortjente godhed og sin fred.  Vores Herre Jesus Kristus’ Gud og Far skal lovprises fordi han i sin store barmhjertighed har ladet os blive født igen+ til et levende håb+ ved at han har oprejst Jesus Kristus fra de døde+  så vi kan få en uforgængelig arv+ der er ren og aldrig vil visne. Den holdes parat i himlen til jer+  som Gud beskytter med sin kraft fordi I har tro, så I kan opnå en frelse der er klar til at blive åbenbaret i den sidste tidsperiode.  Dét er noget der giver jer stor glæde, selvom det lige nu kan være nødvendigt at I kortvarigt bliver udsat for forskellige prøvelser+  for at jeres tro kan blive prøvet og vise sig ægte.+ Den prøvede tro er langt mere værdifuld end guld, der bliver prøvet* i ild men alligevel kan forgå, og den vil føre til at I får ros og herlighed og ære når Jesus Kristus bliver åbenbaret.+  Selvom I ikke har set ham, elsker I ham. Selvom I ikke ser ham nu, tror I på ham. I jubler med en helt ubeskrivelig og vidunderlig glæde  fordi I vil opnå det der er målet med jeres tro, nemlig at I bliver frelst.+ 10  Netop denne frelse har de profeter der profeterede om den ufortjente godhed der var bestemt for jer, med største iver forsket og søgt indsigt i.+ 11  De blev ved med at undersøge hvilken tid eller periode ånden i dem pegede på i forbindelse med Kristus+ når den på forhånd vidnede om de lidelser Kristus skulle gennemgå,+ og om den herlighed der ville følge efter. 12  Det blev åbenbaret for dem at det ikke var dem selv de tjente, men jer. De skrev om netop det som I nu har fået at høre fra dem der har forkyndt den gode nyhed for jer ved hjælp af hellig ånd fra himlen.+ Disse ting har selv englene et stærkt ønske om at få indblik i. 13  I skal derfor gøre jeres sind klar til at arbejde+ og bevare fornuftens fulde brug.*+ Sæt jeres håb til den ufortjente godhed I vil modtage når Jesus Kristus bliver åbenbaret. 14  Som lydige børn skal I ikke længere lade jer forme efter de ønsker I havde før, mens I stadig var uvidende. 15  I stedet skal I blive hellige i alt hvad I gør,+ ligesom Den Hellige der kaldte jer, 16  for der står skrevet: “I skal være hellige, for jeg er hellig.”+ 17  Og hvis I påkalder Faren, ham der upartisk dømmer+ efter hvad den enkelte gør, må I leve et liv med gudsfrygt+ så længe I er midlertidige indbyggere i denne verden. 18  I ved jo at det ikke var med noget forgængeligt, såsom sølv eller guld, I blev købt fri*+ fra den tomme livsform som I havde overtaget fra jeres forfædre.* 19  Nej, det var med dyrebart blod,+ som med blodet fra et lam der var helt uden fejl og mangler,+ nemlig med Kristus’ blod.+ 20  Det at Kristus skulle stå frem, var kendt før verden blev grundlagt,+ men først ved tidernes ende blev han åbenbaret for jeres skyld.+ 21  Det er gennem ham I har fået tro på Gud,+ der oprejste ham fra de døde+ og gav ham herlighed,+ så jeres tro og håb kunne være rettet mod Gud. 22  Nu hvor I har renset jer selv* ved at være lydige mod sandheden så I viser broderlig kærlighed uden hykleri,+ må I virkelig elske hinanden – inderligt og af hjertet.+ 23  I er jo blevet født igen,+ ikke ved at der er blevet sået noget forgængeligt,+ men ved at der er blevet sået noget uforgængeligt,* gennem den levende og evige Guds ord.+ 24  Som der står i Skrifterne: “Alle mennesker er som græs, og al deres herlighed er som blomsten på marken. Græsset visner, og blomsten falder af, 25  men Jehovas* ord forbliver til evig tid.”+ Og dette “ord” er den gode nyhed som er blevet forkyndt for jer.+

Fodnoter

Eller “lutret”.
Eller “være ædru”.
Eller “løskøbt; frigivet”.
Eller “som blev givet videre til jer ved tradition”.
Eller “jeres sjæle”.
Eller “ikke ved en forgængelig men ved en uforgængelig sæd”.

Studienoter

Medieindhold