Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Den energibesparende kuffertfisk

Den energibesparende kuffertfisk

Står der en designer bag?

Den energibesparende kuffertfisk

▪ Designere der ønskede at producere en mere robust, energibesparende og miljøvenlig bil, hentede inspiration et usædvanligt sted — i havet! Kuffertfisken, der lever ved koralrev i tropiske have, har vist sig at være en eminent model for en forbavsende let og aerodynamisk bil.

Tænk over dette: Kuffertfisken kan svømme hurtigt — op til seks gange sin kropslængde i sekundet. Men dens fart skyldes ikke kun styrke. I modsætning til hvad man skulle tro, er fiskens kubiske form med til at gøre den mere aerodynamisk. Ingeniører som byggede en model af kuffertfisken og testede den i en vindtunnel, fandt at dette design gled meget lettere gennem luften end kompakte biler gør.

Kuffertfiskens ydre hud er dækket af benplader der giver den maksimal styrke og minimal vægt. Der dannes bittesmå hvirvelstrømme i vandet omkring fisken, og det stabiliserer den når den støder på turbulens. Kuffertfisken er derfor usædvanlig manøvredygtig og godt beskyttet mod at lide skade.

Ingeniører mener at kuffertfiskens design er nøglen til produktionen af en mere sikker, energibesparende, men også meget let bil. Forsknings- og udviklingschef Thomas Weber siger: „Vi havde ærlig talt ikke regnet med at denne fisk med det klodsede udseende ville blive model til vores design af en aerodynamisk og energibesparende bil.“

Hvad mener du? Er den energibesparende kuffertfisk blevet til ved en tilfældighed? Eller står der en designer bag?

[Kildeangivelser på side 10]

Kuffertfisk: © Hal Beral/​V&W/​SeaPics.com; bil: Mercedes-​Benz USA