SOM forbrugere bliver vi oversvømmet af reklamer. Og reklamefolk har jo som mål at vende ønsker til behov. De ved at forbrugernes adfærd overvejende er styret af følelser. Målet er derfor at reklamer og selve shoppe-oplevelsen skal gøre forbrugerne så opstemte som muligt.

Der siges i bogen Why People Buy Things They Don’t Need: „Et nyt køb begynder ofte med at forbrugeren i detaljer fantaserer om hvordan hun vil søge efter varen, hvor hun vil finde den, og hvordan den skal bruges.“ Nogle eksperter har en formodning om at de der er på shopping, kan blive så opstemte at de rent faktisk får et adrenalinsus. Markedsføringsekspert Jim Pooler forklarer: „Hvis en forhandler fornemmer at forbrugeren er i en opløftet stemning og har paraderne nede, kan han udnytte det.“

Hvordan kan du beskytte dig mod at blive offer for dygtige reklamefolk? Læg følelserne på hylden, og se nærmere på de løfter reklameverdenen fremholder, og sammenlign dem så med virkeligheden.

Det er naturligt at ønske sig et bedre liv. Annoncører bombarderer os med budskaber om at hvis vi køber de rigtige ting, får vi alt hvad hjertet begærer — et bedre helbred, tryghed, mindre stress og et tættere forhold til andre.

REALITETSTJEK:

Efterhånden som vi skaffer os flere ejendele, kan vores livskvalitet faktisk blive ringere. Der skal bruges mere tid og flere penge på at vedligeholde flere ting. En voksende gæld øger stressniveauet, og der bliver mindre tid til familie og venner.

Princip: „Et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod.“ — Lukas 12:15, da. aut.

Kun få vil indrømme at de ofte køber ting for at gøre indtryk på andre. Jim Pooler siger: „Når folk køber noget, er deres adfærd for en stor del styret af ønsket om at konkurrere med venner, naboer, kolleger og slægtninge.“ Det er derfor man i reklamer ofte ser succesrige og velstående mennesker bruge bestemte produkter. Sådanne reklamer sender følgende budskab til forbrugeren: „Det kunne være dig!“

REALITETSTJEK:

Når vores selvværd bygger på en sammenligning med andre, giver det kronisk utilfredshed. Så snart man har fået én ting, ønsker man sig den næste.

Princip: „Den der elsker sølv, bliver ikke mæt af sølv.“ — Prædikeren 5:10.

Bogen Shiny Objects forklarer: „Almindeligvis ’fortæller’ vi andre hvem vi er (eller hvem vi kunne tænke os at være), ved brug og fremvisning af materielle ejendele.“ Det er marketingsfolk godt klar over, og de forbinder varemærker — især luksusmærker — med en bestemt livsstil og visse livsværdier.

Hvordan opfatter du dig selv, og hvordan ønsker du at andre skal opfatte dig? Som smart eller atletisk? Uanset hvilket billede du ønsker at skabe, så lover reklameverdenen at hvis du blot køber det rigtige mærke, kan du gøre det mærket står for, til en del af din egen identitet.

REALITETSTJEK:

Vi kan ikke købe noget der kan ændre hvem vi virkelig er, eller som kan give os tiltalende egenskaber som ærlighed og hæderlighed.

Princip: ’Jeres skønhed skal ikke være i det ydre, såsom guldsmykker eller smukke klæder, men i hjertet, det skjulte menneske.’ — 1 Peter 3:3, 4, da. aut.