Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

 INTERVIEW | FRÉDÉRIC DUMOULIN

„Jeg er overbevist om at der findes en Skaber“

„Jeg er overbevist om at der findes en Skaber“

Frédéric Dumoulin har i mere end ti år arbejdet inden for lægemiddelforskning ved universitetet i Gent i Belgien. Engang var han ateist, men på et tidspunkt blev han overbevist om at Gud har skabt livet. Vågn op! har stillet Frédéric — som nu er et af Jehovas Vidner — nogle spørgsmål angående hans arbejde og hans tro.

Spillede religion en rolle i din barndom?

Ja, min mor var katolik. Men da jeg læste om korstogene og inkvisitionen, fik jeg afsky for religion og ville ikke længere have noget med det at gøre. Jeg læste også om ikkekristne religioner og fandt ud af at de ikke var bedre. Da jeg var 14, nåede jeg frem til at det udbredte fordærv inden for religion var et bevis på at Gud ikke eksisterede. Så da jeg blev undervist i udviklingslæren i skolen, drog jeg den konklusion at livet var opstået som følge af naturlige processer.

Hvad gjorde dig interesseret i videnskab?

Som syvårig fik jeg foræret et mikroskop, og det blev mit yndlingslegetøj. Jeg brugte det blandt andet til at undersøge fascinerende insekter, som for eksempel sommerfugle.

Hvordan blev du interesseret i spørgsmålet om livets opståen?

Da jeg var 22, mødte jeg en forsker der var et af Jehovas Vidner. Hun troede på at Gud havde skabt livet. Det lød virkelig mærkeligt i mine ører. Jeg var overbevist om at jeg let kunne få hendes tro til at fremstå som latterlig. Men til min overraskelse gav hun nogle fornuftige svar på mine spørgsmål. Det gjorde mig nysgerrig efter at finde ud af hvorfor mennesker tror på Gud.

Et par måneder senere mødte jeg et andet Jehovas Vidne der var godt inde i medicinske emner. Da han spurgte om han måtte forklare hvad han troede på, tog jeg imod tilbuddet. Jeg ville redde ham ud af hans vildfarelse.

 Kunne du overbevise ham om at han tog fejl?

Nej, det kunne jeg ikke. Jeg begyndte så at undersøge forskellige teorier om livets opståen. Til min overraskelse fandt jeg ud af at nogle ansete forskere siger at selv de simpleste celler er så komplekse at de ikke kan være opstået på jorden. Nogle af forskerne mener at disse celler kom fra det ydre rum. Der er stor uenighed om hvordan livet begyndte.

Er der noget forskerne er enige om?

Mange forskere er mærkeligt nok enige om at det var naturlige processer der på en eller anden måde fik liv til at opstå af livløst stof. Jeg begyndte at fundere over spørgsmålet: ’Hvis de ikke ved hvordan livet er opstået uden en Skaber, hvordan kan de da være så sikre på at det er foregået på den måde?’ Jeg gik i gang med at undersøge hvad Bibelen siger om livets tilblivelse.

Hvilken konklusion drog du med hensyn til Bibelen?

Jo mere jeg lærte ud fra Bibelen, jo mere blev jeg overbevist om at den taler sandt. For eksempel er det ikke så længe siden at forskere fandt vidnesbyrd om at universet har haft en begyndelse. Men det første vers i Bibelen, der er skrevet for cirka 3500 år siden, siger: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ * Og jeg opdagede at Bibelen er nøjagtig når den kommer ind på videnskabelige emner.

Jeg opdagede at Bibelen er nøjagtig når den kommer ind på videnskabelige emner

Gjorde din faglige viden det svært for dig at tro på Gud?

Nej. Da jeg begyndte at tro på Gud, havde jeg læst på universitetet i tre år. Og det er stadig sådan at jo mere jeg studerer det design man ser i naturen, jo mere overbevist er jeg om at der findes en Skaber.

Kan du give et eksempel?

Jeg har i mit studium beskæftiget mig med virkningerne af lægemidler og giftstoffer på levende dyr. Noget der har gjort stort indtryk på mig, er hvordan vores hjerne bliver beskyttet mod farlige stoffer og mod bakterier. Det skyldes en barriere der holder blodet adskilt fra hjernecellerne.

Hvad bemærkelsesværdigt er der ved det?

For over hundrede år siden lagde nogle forskere mærke til at mange stoffer der optages i blodbanen, transporteres ud til hele kroppen — undtagen hjernen og rygmarven. Det synes jeg er meget tankevækkende, for et omfattende netværk af bittesmå kapillærer, eller hårkar, fører blod ud til hver eneste hjernecelle. Alle hjerneceller bliver renset, næret og iltet af blod. Så hvordan holdes vores blod adskilt fra hjernecellerne? I mange år var dette en gåde.

Hvordan fungerer denne barriere?

Mikroskopiske blodkar er ikke ligesom plasticrør der holder dét der er inden i røret, adskilt fra det der er uden for. Blodkarvæggene består af celler. Disse celler lader stoffer og mikroorganismer passere gennem dem og imellem dem. Men de celler der udgør blodkarrene i hjernen, er anderledes. De er bundet ekstremt tæt sammen. Disse celler og de tætte sammenføjninger imellem dem er forbløffende. En hel række komplekse mekanismer sikrer at nogle ting — eksempelvis ilt, kuldioxid og glukose — passerer mellem blodbanen og hjernen på en reguleret måde, mens for eksempel proteiner og celler holdes ude. Blod-hjerne-barrieren fungerer på et molekylært plan for at danne fysiske, kemiske og elektriske barrierer. I mine øjne kan denne barriere på ingen måde være et resultat af evolution.