Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Oldtidsfund bekræfter israelitisk stammes område

Oldtidsfund bekræfter israelitisk stammes område

 Da israelitterne indtog det lovede land, delte de det mellem alle stammerne. Bibelen fortæller at ti klaner i Manasses stamme fik tildelt et område vest for Jordanfloden, adskilt fra resten af stammen. (Josva 17:1-6) Findes der arkæologiske fund der bekræfter dette?

 I 1910 blev en samling potteskår med hebraiske optegnelser udgravet i Samaria. Disse fragmenter, eller ostraka, dokumenterede leveringen af forskellige luksusting til paladset i hovedstaden, blandt andet vin og kosmetiske olier. I alt fandt man 102 ostraka der kunne dateres tilbage til det ottende århundrede f.v.t., men det var kun på 63 af dem man kunne læse hele teksten. Teksten på disse 63 fragmenter indeholder datoer og navne på klaner, ligesom man også kan se hvem der var afsender og modtager af varerne.

 Det er interessant at alle de klaner der nævnes i de samaritanske ostraka, hørte til Manasses stamme. NIV Archaeological Study Bible siger: “Klannavnene som er bevaret på disse ostraka fra Samaria, bekræfter at disse klaner fra Manasses stamme boede i det område som Bibelen siger at de bosatte sig i.”

Denne tekst identificerer en kvinde der hed Noa, som var en af Manasses efterkommere

 De samaritanske ostraka bekræfter også bibelskribenten Amos’ nøjagtighed. Han sagde om de rige der levede på den tid: “De drikker vin af skåle og salver sig selv med de mest udsøgte olier.” (Amos 6:1, 6) De samaritanske ostraka bekræfter at disse typer varer blev importeret til det område i landet de ti klaner af Manasses stamme boede i.