Gå direkte til indholdet

7. MAJ 2015
ANGOLA

Jehovas Vidner hjælper ofre for oversvømmelse i Angola

Jehovas Vidner hjælper ofre for oversvømmelse i Angola

En af Jehovas Vidners rigssale, der lå i Lobito, blev oversvømmet med 70 centimeter mudder og vand.

LUANDA, Angola – Den 11. marts 2015 udløste voldsomme regnskyl oversvømmelser der dræbte 85 personer og ødelagde 119 hjem i provinsen Benguela, der ligger omkring 500 kilometer fra hovedstaden, Luanda. Jehovas Vidners afdelingskontor i Angola har oplyst at ingen af Vidnerne er omkommet, men 11 af deres private hjem blev ødelagt eller voldsomt beskadiget. I Lobito blev en rigssal – et lokalt tilbedelsessted – beskadiget af en oversvømmelse.

Dagen efter regnskyllet oprettede Jehovas Vidner en nødhjælpskomité for at vurdere skaderne og organisere nødhjælpen. Jehovas Vidner sørgede for hjælp til både trosfæller og andre i det berørte område. I rigssalen i Lobito fjernede frivillige 70 centimeter mudder og vand og udførte andre reparationer tids nok til at der kunne blive afholdt en række særlige møder weekenden efter den ødelæggende regn. Repræsentanter for Jehovas Vidners afdelingskontor i Angola rejste fra Luanda til mødet og sørgede for åndelig trøst og opmuntring til de lokale Vidner. Todd Peckham, en talsmand for Jehovas Vidner i Angola, siger: “Vi har dyb medfølelse med alle dem der har været udsat for disse ødelæggende oversvømmelser. Afdelingskontoret i Angola vil fortsat føre tilsyn med nødhjælpskomitéens arbejde og yde hjælp til beboerne i området.”

Lokale Jehovas Vidner meldte sig som frivillige til at rengøre og reparere en beskadiget rigssal i Lobito.

Presseansvarlige:

Internationalt: J. R. Brown, Informationstjenesten, tlf. +1 718 560 5000

Angola: Todd Peckham, tlf. +244 222 460 192