Gå direkte til indholdet

30. DECEMBER 2013
KIRGISISTAN

Domstol i Kirgisistan dømmer til fordel for samvittighedsnægtere

Domstol i Kirgisistan dømmer til fordel for samvittighedsnægtere

BISJKEK, Kirgisistan – Forfatningsdomstolen i Kirgisistan afgjorde enstemmigt den 19. november 2013 at landets nuværende lov for alternativ tjeneste er forfatningsstridig og krænker retten til religionsfrihed. Domstolen pålagde regeringen at ændre loven så den giver mulighed for reel alternativ civil tjeneste for dem der nægter at udføre militærtjeneste af samvittighedsgrunde.

I 2009 indførte Kirgisistan en lov der anerkendte retten til alternativ tjeneste. Men man blev klar over at denne tjeneste faktisk var under militærets kontrol. De der tjente, var under opsyn af militæret, og nogle blev beordret til at betale penge til militære aktiviteter. Efter at den alternative tjeneste var overstået, blev man automatisk indskrevet i militærets reserve. Som et resultat deraf nægtede Jehovas Vidner at acceptere den alternative tjeneste der blev tilbudt, et standpunkt der førte til flere retssager mod Jehovas Vidner.

Kendelsen i november anerkendte at Jehovas Vidner havde gyldige grunde til at nægte at udføre den alternative tjeneste de blev tilbudt, og at de ikke prøvede at slippe for deres borgerpligt. Derimod fandt domstolen at Jehovas Vidner var villige til at udføre alternativ tjeneste som virkelig er civil. Det forventes at alle retssager mod Jehovas Vidner vil blive genåbnet og afgjort i harmoni med den ændrede lov.

Khamit Iskakov, talsmand for Jehovas Vidner i Kirgisistan, siger: “Ud over at denne kendelse er med til at løse problemet med hensyn til militærnægtelse af samvittighedsgrunde, vil den også være en hjælp til fortsat at vise kirgisiske myndighedspersoner at Jehovas Vidner er et respekteret, internationalt trossamfund.”

Presseansvarlige:

Internationalt: J.R. Brown, Informationstjenesten, tlf. +1 718 560 5000

Kirgisistan: Khamit Iskakov, tlf. +996 770 778 885