Takket være den indsats som Rwandas ombudsmand og skarpsindige dommere har gjort, er der, efter en lang juridisk kamp, blevet rådet bod på den uret Jehovas Vidner har været udsat for. Højesteret afsagde til at begynde med en kendelse der gik Jehovas Vidner imod, og pålagde dem at betale erstatning til ejerne af en bygning som myndighederne i Kigali havde befalet skulle rives ned. Ombudsmanden forstod imidlertid at der forelå en klar uretfærdighed, og bad derfor Højesteret om at tage sin kendelse op til fornyet overvejelse.

Som en del af en omfattende sanering udstedte myndighederne i Kigali i 2006 en ordre til indbyggerne om at fjerne alle gadekiosker der var opført på offentlige områder. Den samme ordre forpligtede beboerne til at vedligeholde og forskønne de offentlige områder der lå omkring deres ejendom.

Ordren krævede også at man fjernede de bygninger der var ulovligt opført. Det indbefattede en bygning som hr. Ngayabateranya uden tilladelse havde opført på en offentlig grund. Desuden havde han brugt materialer og byggemetoder der ikke levede op til kravene for byggerier. Da tidsfristen på 21 dage udløb uden at der var sket noget, udstedte borgmesteren for Gasabo-distriktet en skriftlig ordre om at nedrive de ulovligt opførte bygninger. Da bygningerne var fjernet, forskønnede Jehovas Vidners Afdelingskontor der også ligger i Gasabo-distriktet, i Kigali i Remera-området, den offentlige grund nær dets faciliteter ved at anlægge en gangsti og en have.

Efter at byens myndigheder havde sørget for at hr. Ngayabateranyas bygning var blevet revet ned, indgav han og hans partnere en klage til appelretten i Gasabo, hvor han beskyldte Jehovas Vidner for at ødelægge bygningen. Hr. Ngayabateranya og hans partnere hævdede i retten at de havde krav på erstatning for den nedrevne bygning, skønt de ikke kunne fremlægge nogen gyldige beviser der støttede deres krav. Jehovas Vidner fremlagde officiel dokumentation der klart beviste at byens myndigheder var ansvarlig for aktionen. Alligevel ignorerede appelretten deres bevisførelse og afsagde en kendelse der gik Vidnerne imod.

Jehovas Vidner appellerede til landsretten for at få omstødt den indlysende uretfærdige dom. Efter at have gennemgået beviserne, afgjorde landsretten at der ikke var noget gyldigt grundlag for appelrettens kendelse der gik Jehovas Vidner imod. Den 5. november 2010 afgjorde landsretten at det var ubegrundet at hr. Ngayabateranya og hans partnere havde lagt sag an, og pålagde dem at betale en skadeserstatning på 800.000 rwandiske francs (cirka 7.000 kroner).

Hr. Ngayabateranya appellerede afgørelsen til Rwandas højesteret. Under retssagen fastslog sekretariatschefen for Remera-området at hr. Ngayabateranyas bygning var ulovligt opført og derfor var blevet revet ned som en del af statens program for omstrukturering af byen. Højesteret erkendte at Jehovas Vidner ikke havde revet bygningen ned. Men den konkluderede at Vidnerne havde stået bag dens nedrivning. Retten overså vigtige beviser og mente at Vidnerne uretfærdigt havde draget fordel af nedrivningen ved at anlægge en have på grunden hvor bygningen engang havde stået. Retten tilkendte sagsøgerne 22.055.242 rwandiske francs (cirka 200.000 kroner) i skadeserstatning. Den 4. april 2013 betalte Jehovas Vidner skadeserstatningen under protest.

Jehovas Vidner indgav en klage til ombudsmandens kontor fordi de falskeligt var blevet anklaget og uretfærdigt holdt ansvarlige for nedrivningen af hr. Ngayabateranyas bygning. Rwandas chefombudsmand, fru Aloysie Cyanzayire, undersøgte klagen og gennemgik Højesterets afgørelse.

Efter at have undersøgt sagen fastslog Aloysie Cyanzayire at det var byen der havde nedrevet bygningen fordi hr. Ngayabateranya havde undladt at følge landets lov. Hun fastslog også at der ikke var nogen grund til at straffe Jehovas Vidner fordi de havde fulgt byens direktiv om at forskønne den tilstødende offentlige grund. At Vidnerne havde forbedret og fortsat vedligeholdt området var “en nyttig indsats” og “en bemærkelsesværdig støtte til statens program for at få en smukkere by”.

Den 4. december 2013 anmodede Aloysie Cyanzayire Højesteret om igen at se på den kendelse den havde afsagt imod Jehovas Vidner. Et nyt panel af dommere hørte sagen, og den 17. oktober 2014 omstødte retten sin dom, idet den fandt at der ikke var noget hold i hr. Ngayabateranyas krav. Den pålagde hr. Ngayabateranya at tilbagebetale de penge han uretmæssigt havde modtaget på grund af den tidligere dom, og at betale sagsomkostningerne. De advokater der repræsenterer Jehovas Vidner, og en foged arbejder i øjeblikket på at få disse midler tilbage.

Jehovas Vidner sætter stor pris på den hjælp Aloysie Cyanzayire har ydet dem i sin stilling som ombudsmand, og de er også taknemmelige for at Højesteret har omstødt sin tidligere kendelse. Der er ingen tvivl om at alle lovlydige borgere værdsætter at republikken Rwanda effektivt er i stand til at gøre noget ved uretfærdighed og sørge for at retssikkerheden bliver respekteret.