Gå direkte til indholdet

Litteraturvogne forskellige steder langs Las Vegas Boulevard i Las Vegas, USA.

5. MARTS 2024
USA

Bibelens budskab bliver forkyndt i ugen op til Super Bowl 2024

Bibelens budskab bliver forkyndt i ugen op til Super Bowl 2024

Super Bowl, en populær amerikansk sportsbegivenhed hvor der spilles amerikansk fodbold, blev i 2024 afholdt i Las Vegas i Nevada den 11. februar. I ugen op til kampen var der omkring 300.000 der besøgte området. Der blev sat litteraturvogne op 50 forskellige steder langs den meget befærdede gade Las Vegas Boulevard, som er en af byens allertravleste steder. På standene kunne man få litteratur om bibelske emner på ni sprog. Omkring 1.500 Jehovas Vidner var med i den særlige forkynderkampagne. Her kan du læse nogle af de gode oplevelser vores brødre og søstre havde i løbet af ugen.

En mand gik forbi en plakat på en af vores stande med spørgsmålet “Kan vores planet reddes?” Han vendte hurtigt rundt og gik hen til forkynderne der stod ved standen. Han sagde at forholdene i verden bekymrede ham, og han blev meget glad for at høre Bibelens løfte om fred i Jeremias 29:11. Han stod ved standen i mere end en time for at tale med brødrene. Før han gik, sagde han at det kunne være spændende at overvære et af vores møder.

To søstre taler med en familie der er kommet hen til standen.

Et andet sted tæt på stadionet var der en sikkerhedsvagt der lagde mærke til en standplakat med det samme spørgsmål, “Kan vores planet reddes?” Han var stadig på arbejde, så han sagde til forkynderne at han ville komme forbi når han fik fri. Kort efter kom han tilbage og sagde at han for nylig var begyndt at læse lidt i Bibelen på egen hånd. Forkynderne fortalte ham om vores bibelkursus, og det syntes han lød spændende. De fik hans kontaktoplysninger så et af Jehovas Vidner kunne få fat i ham og fortælle mere.

Dagen før Super Bowl var der en kvinde som blev truffet i hus til hus-forkyndelsen. Hun sagde at hun havde set et nyhedsindslag om vores litteraturvogne. “I gør et godt stykke arbejde,” sagde hun. “Vi lever i svære tider, og vi har brug for håb.” Hun spurgte hvor og hvornår Jehovas Vidner i hendes område mødes for at tilbede Gud.

Vi er glade for at så mange reagerer positivt på at visdommen “taler højt på gaden” og “på de offentlige pladser” ved hjælp af litteraturvognene. – Ordsprogene 1:20, 21.