Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Aorist

Aorist

På bibelgræsk kan et udsagnsord stå i en form der kaldes aorist. Ved hjælp af denne form angives hvilken art af handling der er tale om, snarere end hvornår den finder sted. Når et udsagnsord står i aorist, kan det gengives på flere forskellige måder, alt efter sammenhængen. Det kan angive at der kun er tale om én handling eller om handlinger der kun er kortvarige, i modsætning til en eller flere handlinger der er fortsættende, eller som gentages.

I 1. Johannes 2:1 står det græske ord for “at synde” i aorist, og derfor er det gengivet med “begå en synd”. At ordet står i aorist, udtrykker her at der kun er tale om én handling. Når det græske udsagnsord står i nutid, sigter det derimod ofte til en handling der fortsætter eller gentages. Et eksempel er 1. Johannes 3:6, hvor det samme græske udsagnsord står i nutid og derfor gengives med “bliver ved med at synde”. I Matthæus 4:9 bruges aorist. Det hentyder åbenbart til at Satan bad Jesus om at tilbede ham bare “én gang”; han bad ikke Jesus om at blive ved med at tilbede ham.

Også en kommando kan udtrykkes med aorist. Hvis det er nutid der bruges til at udtrykke et forbud, vil det ofte betyde at en person skal holde op med at gøre noget bestemt som han er i gang med. (Lu 23:28; Joh 2:16) Men hvis der bruges aorist, er det et forbud mod at gøre noget bestemt på et hvilket som helst tidspunkt. Et eksempel findes i Matthæus 6:34: “I skal altså aldrig være bekymret for dagen i morgen.” Brugen af aorist betyder her at man ikke skal bekymre sig på noget som helst tidspunkt.